I det fynske folks tjeneste

To unge mænd dræbt i trafikulykke

En trafikulykke dræbte mandag aften to drenge på kun 15 og 17 år i Glamsbjerg øst for Assens.

Fire kammerater var mandag aften på vej til badminton. Nu er to af dem døde.

Ifølge politiet var der i alt fire unge i den personbil, der var på vej til badminton i Glamsbjerg Hallen. Ulykken skete, da bilen, der blev ført af en 19-årig mand, skulle lige over i et kryds. Tilsyneladende overholdt føreren ikke sin vigepligt og kørte derfor lige ud foran en lastbil.

Lastbilchaufføren har forklaret, at han havde sin opmærksomhed rettet mod en knallertkører, der også var på vej frem mod krydset. Pludseligt kom personbilen så kørende og den blev ramt i siden af lastbilen.