Unge mænd redder gammel dame

En ældre kvinde fik stjålet sin pose, der sad på hendes cykel. Men unge mænd så tyveriet, passede tyven op og fik udleveret posen.

Klokken lidt i 11 mandag formiddag blev en 82-årig kvinde frarøvet en pose fra hendes cykel, mens hun cyklede på Bryghusvej i Svendborg.

- En mand passer kvinden op og tager en pose, der sidder på hendes cykel, hvorved hun vælter. Det er der tre unge mænd der ser, så de sætter efter tyven og løber ham op og får udeleveret posen, som de giver tilbage til kvinden, fortæller vagtchef Lars fredensborg, Fyns Politi.

Tyven var i bil, men det lykkedes altså de tre mænd at få finge i ham, inden han nåede væk med sit bytte.

Tyven stak af efter mødet med de tre unge mænd, men hans beskrives som 40-50 år, 170 cm høj, almindelig til kraftig af bygning. Han talte dansk.

Den ældre kvinde er ikke kommet til skade udover forskrækkelsen ved tyveriet.

Oversigt

    Oversigt