Unge opfylder ikke i adgangskrav til universiteterne

Gymnasierne har endnu ikke tilpasset sig efter de nye skærpede optagelseskrav til universiteterne, der er trådt i kraft i år.

Konsekvensen er, at unge i de kommende år får store problemer med at komme ind på universiteterne.

Et rekord-stort antal unge har i år søgt uden at opfylde  adgangskravene. Hele 483 unge har søgt ind på fag på Syddansk Universitet (SDU) uden at leve op til de nye krav. Sidste år var det tal kun 93.

- Vi havde en forventning om, at gymnasierne ville indrette efter de nye krav. Men det ser ud som om gymnasierne i stedet har for travlt med at profilere sig på fag, der er mere populære blandt de unge, siger studiechef på SDU, Per Andersen, til TV2/FYN.

Et nyt krav, der giver problemer, er kravet om at have et andet fremmedsprog end engelsk for at komme ind på humaniora.  På de naturfaglige og sundhedsfaglige uddannelser giver kravet om matematik på A-niveau og kemi på B-niveau problemer.

Mange af unge er derfor nødt til at tage suppleringskurser.

Rektor på  Sct. Knuds Gymnasium Steen Hoffmann, der også repræsenterer de syddanske rektorer, afviser dog kritikken:

- Vi tilbyder allerede de fag, som universiteterne kræver. Men de unge vælger ikke i tilstrækkelig grad de rigtige fag, og vi er endnu ikke kommet det til, hvor vi skal tvinge dem til bestemte studievalg, siger Steen Hoffmann til TV2/FYN.

Gry Möger Poulsen, formand for DGS, siger, at problemet begydner allerede i 9. klasse, hvor eleverne som et led i den ny gymnasiereform skal vælge studieretning.

- Eleverne tvinges til på et meget usikkert grundlag til at træffe et valg, hvis konsekvenser de ikke kan overskue, siger Gry Möger Poulsen til Ritzau.

 Gry Möger Poulsen ser det som endnu et bevis på, at politikerne indfører reformer uden at være opmærksomme på, om de fungerer i samspillet mellem de forskellige områder. I dette tilfælde gymnasiet og universitetet.

Oversigt

    Oversigt