I det fynske folks tjeneste

Unge på skinnerne forstyrrer togtrafikken

Politiet overvejer mere hegn for at holde festivalgæster væk fra togskinnerne

Politiet har her sidst på eftermiddagen oplevet problemer med unge, der springer over hegnet til togskinnerne ved Tinderbox og forstyrrer togtrafikken. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Hans Jørgen Larsen.

- Det er togførerne selvfølgeligt utrygge ved, og specielt hvis de unge er lidt berusede, siger han.

Særligt omkring klokken 18.30, var der mange, der var kommet på den forkerte side af hegnet.

Politiet overvejer nu, om der skal sættes yderligere hegn op ved skinnerne. Og til de unge, der måtte få den ide at kravle ind til skinnerne, lyder opfordringen fra vagtchefen:

- Det skal de lade være med.