I det fynske folks tjeneste

Unge satte ild til containere

Fire unge satte natten til tirsdag ild på containere tre forskellige steder i Odense.

Foto: arkiv

Klokken 02.00 gik det ud over en container med haveaffald på Jacob Hansens Vej i Odense og få minutter efter stod en container på Mejerivej i flammer.

Her så et vidne fire unge luske rundt i området.

En halv time efter var den gal igen på Jacob Hansens Vej, hvor gruppen havde sat ild til en papircontainer.

Udover containerne blev intet andet beskadiget af flammerne. Politiet har ingen signalement eller spor af gerningsmændene.