I det fynske folks tjeneste

Unge skal have motions-pligt

01:46
02:14

1 af 3

Resultaterne af Svendborgprojektet med ekstra idræt i skolen får socialdemokraterne til at kræve, at unge skal have pligt til at motionere.

Socialdemokraterne vil, hvis de vinder valget, havde mere motion og bevægelse i skolen og på ungdomsuddannelserne.

Det slår idrætsordfører Flemming Møller Mortensen fast.

- Der skal være mindst en times motion og bevægelse om dagen. Det er det, der skal til, hvis vi skal have sunde børn og unge, siger Flemming Møller Mortensen.

Også De Radikale ønsker en lov, der garanterer mindst én times motion dagligt til børn og unge, og det skal ske i et samarbejde mellem skolerne og fritidsordningerne.

Mere idræt, mindre sygdom

Ny dansk forskning på skoler i Svendborg har vist, at med op til seks timers idræt om ugen nedsættes risikoen for sukkersyge hos børn med op til 45 procent.

Undersøgelsen viser også, at børnene fik bedre koordination og balance, de blev stærkere og fik lavere risiko for rygproblemer.

Idrætstimerne gavnede også de børn, der ikke rører sig så meget og har tendens til fedme.

Skuffet over regeringen

Flemming Møller Mortensen, Soc.Dem. mener, at regeringen har været døve i debatten.

- Det er meget skuffende, at Bertel Haarder, som da han var undervisningsminister havde en forståelse for, at der skulle gøres noget, ikke som sundhedsminister har taget initiativet, siger han.

Dansk Idræts-Forbund (DIF) har undersøgt folketingskandidaternes holdning til idrætspolitiske emner. 72 procent vil arbejde for flere obligatoriske timer i idrætsfaget i folkeskolen, viser undersøgelsen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.