Unge skal vælge naturvidenskab

De er afgørende for Danmarks fremtid - de tosprogede unge. Flere af dem skal ind på de naturvidenskabelige uddannelser - og det gør Odense Kommune nu noget ved.

Kommunen har fået doneret 8,5 millioner kroner via Industriens Fond til et projekt. Penge, der netop skal få flere tosprogede unge til at vælge fysik og kemi.

Fire Odense-skoler er udpeget til projektet, og her i efterårsferien er der naturvidenskabelig camp på Syddansk Universitet. I alt deltager 24 elever i "kemisk efterårslaboratorium", som det kaldes.
- Jeg har en stor interesse for kemi, siger én af deltagerne, Dunya Hadad fra Fredericia, der er født i Afghanistan.

Pengene fra fonden skal netop bruges til, at eleverne skal have en praktisk forståelse for naturvidenskaben.
- Man skal ud og føle og røre, samarbejde med virksomhederne og forstå, at det her gør en forskel, siger Odenses børn- og ungerådmand, Jane Jegind (V).

Oversigt

    Oversigt