To unge tricktyve fængslet i fire uger

To purunge tyve med udenlandsk baggrund blev onsdag varetægtsfængslet i fire uger for seks forskellige tricktyverier. De to tyve på 16 og 17 år franarrede kunder kontanter ved dankortterminaler.

De to tyve er sigtet for i alt seks forskellige tricktyverier den 29. juli og den 10. august.

Fremgangsmåden var, at de henvendte sig til kunder, der var ved at hæve kontanter hos Nordea og Sydbank i Vestergade i Odense, og det lykkedes dem i flere tilfælde at narre mellem 1500 og 2000 kroner fra kunderne.

Fyns Politi vil gerne høre fra andre borgere, der har været udsat for de to tricktyve. Begge blev i et lukket grundlovsforhør varetægtsfænglset i fire uger.

Oversigt

    Oversigt