I det fynske folks tjeneste

To unge tyve anholdt efter frisør-bræk

Politiet fangede natten til tirsdag to indbrudstyve i Otterup. De havde været på bræk i en frisørsalon.

Det var en salon i Jernbanegade, der ved 1.20-tiden havde besøg af ubudne gæster. Siden kørte de to tyve på 23 og 19 år fra stedet, men nåede ikke langt før de blev stoppet og anholdt at betjente, der mødte dem i en patruljevogn. I bilen fandt politiet også mønter, der kan stamme fra et andet indbrud.

Begge tyve sidder tirsdag til afhøring.

Ved du noget? Så send os et tip