Unge vilde med cyklen

Hele 83 procent af de unge i Odense mener, at cyklen er det bedste transportmiddel i en bymidte.

Antallet af odenseanere, der cykler på arbejdet, er i en årrække gået ned, og Odense er ikke længere Danmarks cykelby nummer et. Men måske kan byen blive det igen.

En undersøgelse foretaget af Det Økologiske Råd, viser, at 83 procent af de unge i Odense mener, at cyklen er det bedste transportmiddel. Samtidig viser undersøgelsen, at de unge gerne giver plads til alle i trafikken, og mindre plads til bilerne.

- Hvis der skal være plads til alle i trafikken - også i fremtiden - er der i de store byer brug for, at vi alle er mere fleksible med hvordan vi transporterer os. Derfor bliver vi hver især nødt til ind i mellem at udfordre vores transportvaner og prøve noget anderledes, siger Jeppe Juul, transportmedarbejder i Det Økologiske Råd.

Oversigt

    Oversigt