Unges engagement imponerer ambassadøren

Det amerikanske præsidentvalg har udviklet sig til den mest beskidte og højspændte valgkamp i nyere tid. Et drama som de unge på Fyn følger tæt. Den amerikanske ambassadør var mandag på Svendborg Gymnasium for at svare på spørgsmål.

Svendborg Gymnasium fik mandag besøg af ambassadør Rufus Gifford. Her gav han sin analyse af den højspændte politiske situation i sit hjemland, og et overblik over det valg, der finder sted 8. november.

Og de studerende havde set frem til dagens besøg.

Rufus Gifford i studiet hos TV 2/FYN, hvor han blandt andet fortalte om sit forhold til Danmark.

- Han har en helt klar viden om, hvordan valget foregår i USA, og han er også inde i embedsværket derovre, siger Andreas Ishøj, der er elev i 3. g på Svendborg Gymnasium.

Klapsalverne bragede da også fra de 1500 fremmødte, da Rufus Gifford gik på scenen. Og han takkede for velkomsten - på dansk:

- Tusind tak. Tak fordi jeg måtte komme. Jeg er glad for at være i Svendborg.

Han indledte med et kort oplæg om valgkampen mellem Clinton og Trump. Og han svarede også på spørgsmål fra gymnasieeleverne om amerikansk politik.

- Det var helt fantastisk. Jeg syntes, at han er en meget inspirerende mand, og han har gjort et godt job som amerikansk ambassadør her i Danmark, siger Laura Hansen, der er elev i 3. g på Svendborg Gymnasium.

Og Rufus Gifford roste de studerende for deres spørgsmål og interesse.

- Mine favorit-begivenheder i de tre år, jeg har være her i landet, er mødet med de studerende. De er så engagerede og direkte i deres spørgsmål. Til dem der siger, at de unge er dovne og uengagerede, glem det, siger Rufus Gifford.

Det var Rufus Gifford, der havde taget initiativ til besøget på Svendbortg Gymnasium. Og lærerne her genkender også billedet af, at eleverne er meget optaget af det amerikanske valg.

- Jeg syntes, at eleverne er meget velorienterede. De følgerne nyheder på TV om det amerikanske valg, og de vil gerne diskutere, siger John Larsen, der underviser i samfundsfag på Svendborg Gymnasium.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 

 

Blå bog - Rufus Gifford

 

 

Oversigt

    Oversigt