I det fynske folks tjeneste

Unik mode fundet på Egeskov

03:07

1 af 2

Unik historisk mode er fundet på loftet på Egeskov Slot.

Egeskov Slot på Fyn er mest kendt for klassiske biler og haver.

Men et fund på loftet, danner baggrund for et nyt museum, hvor fokus er moden, som den kunne opleves i midten af 1800-tallet og 40 år frem.

500 franske modemagasiner

Under overskriften "Fra Slotsfruernes Gemmer ­ Moden 1859 og 40 år Frem" viser eksempler på det tøj, som både adelen og tjenestefolk gik klædt i.

Udstillingen bygger på et fund af omkring 500 franske modemagasiner, som har ligget urørt hen på Egeskovs loft. Desuden er der fundet store mængder at eksklusivt tøj, sko, vifter og tilbehør.

Blandt udstillingens højdepunkter er en af dronning Marie-Antoinettes fantastiske kjoler, som er blevet nænsomt restaureret.

Kjolen er den eneste eksisterende, som man med sikkerhed ved, har tilhørt dronning Marie-Antoinette. Den har tidligere været udstillet på Louvre i Paris, men tilhører Egeskov.

Eksotiske kreationer

Foruden dragter og håndtegnede skitser til eksotiske kreationer viser udstillingen også kostbare vifter udført i både skildpadde og elfenben.

Egeskov Slot åbner 30. april og udstillingen er åben hele sommeren i et nyindrettet museum i Portnerfløjen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.