Unikke møbler: Jeff tryller med genbrug

Jeff Deleuran har droppet sit job hos kommunen og skaber nu nye møbler og indretning af genbrugsmaterialer.

At vi skal passe på miljøet og være gode til genbrug er ikke nogen nyhed. 

Men for Jeff Deleuran og hans virke med møbel- og indretningsforretningen Danish Re-design på Marienlystvej i Odense er det så vigtigt at trylle brugt og slidt om til nyt og brugbart, at han har forladt sit faste job i Odense Kommune.

Han har dedikeret hele sit arbejdsliv til at skabe blandt andet nye møbler med udgangspunkt i genbrugsmaterialer.  For eksempel har han givet gamle sengefjedre nyt liv som lamper.

Fra hjemmet i Odense sælger han designs, der ikke kan købes andre steder i verden. En af kæphestene i hans genbrugs-design er et opgør med ensformigheden.

- Altså lad nu være med at købe det samme som alle de andre. Gør noget vildt i indretningen, så vi ikke allesammen ender med at have et hvidt Bo Bedre-hjem, siger Jeff Deleuran.

 
 

 

Oversigt

    Oversigt