Unikt fynsk miljøanlæg bremses af energiafgifter

Ærø er på vej med et efter internationale forhold enestående miljøanlæg, som af affald producerer brændstof til biler. Men de danske energiafgifter spænder ben for udviklingen af miljøvenligt brændstof, som derfor ikke kan konkurrere med miljøbelastende benzin.

-

Energiafgifterne spænder ben for et banebrydende dansk miljøanlæg, der på samme tid fjerner affald og gylle og laver miljøvenlig energi til transportsektoren.

Ærø er på vej med et efter internationale forhold enestående miljøanlæg, som af affald producerer brændstof til biler. Men de danske energiafgifter spænder ben for udviklingen af miljøvenligt brændstof, som derfor ikke kan konkurrere med miljøbelastende benzin.

Bag miljøanlægget på Ærø står landmænd, som i anlægget kan slippe af med gylle, mens øens kommuner kan bruge det til slam og husholdningsaffald. Ud af anlægget kommer til gengæld gas til elsektoren og ethanol til brændstof i biler.

Men energiafgifterne står i vejen, selvom anlægget vil spare miljøet for et udslip på 10.000 ton CO2 årligt.

- Det er et spørgsmål, om politikerne på Christiansborg vil fremme en spændende ny teknologi. Vi er langt fremme i Danmark med forskning i biobrændsel, og så er det tåbeligt ikke at føre forskningen ud i livet, siger Per Thomas Jensen, der er koordinator i Vedvarende Energiø, som arbejder på at gøre Ærø selvforsynende med vedvarende energi. /ritzau/

Oversigt

    Oversigt