Universitet inviterer virksomheder til morgenmøder

Syddansk Universitet holder i løbet af 2006 fire morgenmøder for de fynske virksomheder. Meningen er at vise især små og mellemstore virksomheder, hvordan de kan bruge universitetet.

Tættere bånd til virksomhederne

Syddansk Universitet har gennem årene arbejdet hårdt på at skabe projekter og netværk, som kan styrke samarbejdet med virksomhederne, både uddannelse, vidensdeling og forskning.

Det er disse nye platforme for samarbejde, universitetet vil præsentere på fire morgenmøder, første gang 24. januar, senere i marts, september og november.

Små og mellemstore virksomheder

Udover en generel introduktion til universitetet kommer møderne til at dreje sig om KarriereCentret, Viden til Vækst og Forskerkontakten, som alle forsøger at bygge bro til erhvervslivet.

Tre virksomheder, som har benyttet sig af universitetets tilbud fortæller på møderne om deres erfaringer.

Meningen er, at også små og mellemstore virksomheder får øjnene op for mulighederne.

Se programmet for morgenmøde på SDU 24. januar

Oversigt

    Oversigt