Universitetet bliver sværvægter

Syddansk Universitet kan i fremtiden blive førende inden for velfærdsforskningen i Danmark. Tre nye institutter kommer ind under universitetet.

Tre institutter

Videnskabsminister Helge Sander har ifølge TV2 Nyhederne til hensigt at lægge Arbejdsmiljøinstituittet, Socialforskningsinstituttet og Statens Institut for Folkesundhed ind under Syddansk Universitet.

Formålet er at samle og styrke forskningen i et velfærdsfakultet.

Rektor Jens Oddershede oplyser tirsdag aften til TV2 Fyn, at universitetet igennem længere tid har arbejdet med at byde ind med forslag til en sammenlægning.

Syddansk Universitet markerer sig i forvejen stærkt inden for både sundheds- og kommunalforskningen.

Økonomisk sværvægter

Det er meningen, at alle tre institutioner bliver liggende i København, selvom de fremover er en del af SDU.

Økonomisk vil en sammenlægning bringe SDU op i sværvægtsklassen med en årlig omsætning på to milliarder kroner.

Oversigt

    Oversigt