I det fynske folks tjeneste

Uopdragne børne henvises til psyk

Alt for mange børn bliver henvist til psykiatrien, selv om de har problemer, som burde løses i hjemmet.

Psykisk syge børn får ikke den psykiatriske behandling, de har
brug for, fordi et voksende antal uopdragne børn henvises til
psykiater, skriver I Information.
Mellem hvert andet og tredje barn af de omkring 15.500 børn og
unge, der hvert år henvises til psykiatrisk behandling, afvises
af psykiatrien, fordi de har problemer, der burde være taget
hånd om i hjemmet eller i kommunalt regi - og ikke i
psykiatrien.
De mange uopdragne børn på ventelisterne får ventetiden på
behandling til at vokse for de børn, der reelt har behov for
behandling.
Det påpeger en af landets førende forskere i børne- og
ungepsykiatri, overlæge og professor Niels Bilenberg fra børne-
og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark.
- De børn, der virkelig har brug for behandling, kan ende med
at blive endnu mere forstyrrede, hvis ventetiden bliver længere,
siger Niels Bilenberg.
- Men det går også ud over de uopdragne børn, der fejlagtigt
venter på behandling i psykiatrien. De står på venteliste
forgæves, siger han.
Niels Bilenberg er klinisk ansvarlig for den landsdækkende
database for børne- og ungdomspsykiatrien, Bupbasen, som har
lavet undersøgelsen.