I det fynske folks tjeneste

Ups, Wendorff: Sukker blev byttet ud med salt

Svende hos Wendorff byttede om på sukker og salt.

Bageriet Wendorffs svende byttede om på sukker og salt ved morgenens produktion af rundstykker og franskbrød.

- Ingen er så kede af det som os, og vi beklager af hele vores hjerte.

Det skriver det velrenommerede fynske bageri, Wendorff, på dets side på Facebook.

Opslaget kommer i kølvandet på, at der ved morgenens produktion af rundstykker og franskbrød blev byttet om på sukker og salt.

- Der er blevet sovet i bageriet blandt svendene - og salt blev forvekslet med sukker!

Samtidig opfordrer bageriet kunder, der i dag skulle have fået rundstykker eller franskbrød, som ikke lever op til bageriets kvalitet, at få det byttet - i dag eller i morgen.

Bager-brøleren får anerkendende opbakning fra bageriets følgere på Facebook.

En skriver "De eneste der ikke laver fejl, er dem der ikke laver noget", mens andre sender positive reaktioner i form af likes.

Ved du noget? Så send os et tip