I det fynske folks tjeneste

Kritik af letbanen: Urealistiske forventninger til passagertal

Aarhus Letbane har færre passagerer end forventet. Den samme udvikling kan ramme Odense, vurderer lektor i trafik. Rådmand har is i maven.

00:22

Niels Agerholm, sektionsleder for Veje, Trafik og Transport på Aalborg Universitet, tror, at det bliver svært at nå 9,8 millioner årlige passagerer ved letbanen i Odense i 2021. Video: Thomas Larsen-Bjerre Foto: Thomas Bjerre Larsen

9,8 millioner. Eller godt 27.000 om dagen. 

Så mange personer forventer Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune, at der i 2021 vil køre med Odense Letbane. 

Det fremgår af nye tal, som TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af, der viser antal forventede passagerer, indtægter og udgifter for letbanen i Odense. 

Men næsten 10 millioner passagerer i 2021 er urealistisk, lyder det fra en lektor i trafik, som TV 2/Fyn har forelagt beregningerne. 

- Jeg tror ikke, at man når det passagermål, man har sat sig, lyder det fra Niels Agerholm, der er sektionsleder og lektor ved Veje, Trafik og Transport på Aalborg Universitet.

Han skeler til Aarhus Letbane i sin kritik af det forventede passagertal i Odense.

Rigtig mange har forladt den kollektive trafik. Derfor er det svært at forestille sig, at passagererne kommer tilbage lige umiddelbart. Og derfor tror jeg ikke, at man når det passagermål, man har sat sig

Niels Agerholm, sektionsleder for Veje, Trafik og Transport, Aalborg Universitet

I september beskrev Jyllands-Posten, hvordan den østjyske letbane langt fra havde indfriet det forventede antal passagerer. Nu regner man med seks millioner årlige passagerer i stedet for ni millioner som tidligere. 

- Erfaringerne fra Aarhus viser, at det er svært at få nok passagerer med ombord på letbanen. Der er ikke nogen grund til at tro, at det bliver nemmere i Odense efter en lang periode, hvor den kollektive trafik har været underdrejet på grund af en opgravet bymidte, siger Niels Agerholm til TV 2/Fyn og tilføjer:

- Rigtig mange har forladt den kollektive trafik. Derfor er det svært at forestille sig, at passagererne kommer tilbage lige umiddelbart. Derfor tror jeg ikke, at man når det passagermål, man har sat sig, siger Niels Agerholm.

Læs også Byråd sætter millioner af til mere letbane

Siden 2015, hvor letbanebyggeriet gik i gang, har Fynbus mistet fire millioner passagerer. Det er en nedgang på 20 procent af det samlede antal passagerer, som benyttede enten bybus eller regionalbus tilbage i 2015.

Det skriver forvaltningen om letbanen

  • Man forventer 9,8 millioner årlige passagere i 2021. Det giver lidt mere end 105 millioner kroner i billetindtægter. 
  • Hvert år skal Odense Kommune betale 33 millioner kroner til Odense Letbane i bidrag. I 2018 gav Odense Kommune 130 millioner kroner i tilskud til Fynbus. 
  • Når Odense Letbane åbner nedlægger Fynbus en række bybusruter i Odense. Det udløser en besparelse på 40 millioner kroner om året Odense Kommune, der slipper billigere i tilskud til Fynbus. 
  • Odense Letbane koster i alt 3.399 millioner kroner at anlægge i 2019-priser. 

 

Kilde: Borgmesterforvaltningen / Fynbus

Se mere

Svigter letbanens passagertal, som Niels Agerholm forudser, så kan det gå hen og slå bunden ud af letbanens driftsøkonomi. 

Risiko for ekstraregning på 30 millioner

Ifølge de fortrolige beregninger, TV 2/Fyn har fået indsigt i, regner Odense Kommunes embedsværk med, at det kommer til at koste kommunen 33 millioner kroner om året at holde letbanen kørende i såkaldt bidrag. 

Men den udgift er resultatet af en række forudsætninger:

På den ene side indgår det i udregningen, at kommunen sparer 40 millioner kroner på Odenses bybusser, fordi flere bybusruter skal lukke i 2021, når de overtages af letbanen.

Derudover regner kommunen med, at billetindtægten fra letbanens passagerer kommer til at bidrage med cirka 105 millioner kroner om året.

Men de 105 millioner kroner kræver, at 9,8 millioner passagerer hvert år benytter sig af letbanen. Det svarer til, at 27.000 passagerer på daglig basis benytter sig af letbanen.

Og det er netop den forudsætning, som Niels Agerholm vurderer er højest tvivlsom. Han henviser til eksemplet Aarhus. 

I Aarhus har letbanen langtfra tiltrukket så mange passagerer som forventet. Rundt regnet kører 33 procent færre med letbanen end forventet.

Læs også Følg byggeriet fra luften: Letbanen overvåger entreprenørernes arbejde med droner

Skuffer Odense Letbane i samme størrelsesorden, og betyder det en tilsvarende reduktion i billetindtægterne, så risikerer letbanens driftudgifter altså at blive fordoblet. Fra 33 millioner til 68 millioner kroner. 

- Overordnet set betyder det, at pengene skal findes et andet sted, for der kommer ikke ekstra ressourcer til den kollektive trafik. Det kan betyde, at man må forringe servicen på andre buslinjer i og omkring Odense, siger Niels Agerholm.

Faren ved den løsning er dog, at det kan reducere antallet af letbanepassagerer yderligere, siger Niels Agerholm: 

- Det vil betyde en forringelse af servicen og ramme buspassagerer generelt. Men det risikerer også at betyde færre passagerer i letbanen, hvis de busser, der skulle transportere passagerer hen til letbanen, bliver sparet væk, siger Niels Agerholm.

Læs også Letbane advarer: - Det er livsfarligt at klatre op til køreledningerne

Hvad skal Odense gøre for at lokke flest muligt over i letbanen?

- Man skal for det første sørge for ikke at skære i de busser, der bringer passagerer hen til letbanen. Desuden skal man generelt passe på med at forringe den kollektive trafik, for gør man det, så køber folk en bil, og så sætter de sig ikke over i letbanen bagefter, medmindre det bliver meget svært at være bilist, siger Niels Agerholm.

Venstre: Vi skal ikke svinge pisken over bilisterne

Venstres politiske ordfører Christoffer Lilleholt har også fulgt udviklingen ved Aarhus Letbane. Han frygter, at samme udvikling vil ramme Odense. 

- Det bedste sammenligningsgrundlag vi har for letbaner må nok være Aarhus. Derfor gør det også ondt i maven, siger han. 

Det koster penge at drive kollektiv trafik. Det har det alle dage gjort. Jeg hører nogle gange, at man skal dække underskud – det er forkert. Det er en investering.

Brian Dybro (SF), rådmand. 

Selvom venstremanden bekymrer sig for passagertallet, er han ikke klar til at følge Niels Agerholms råd om at gøre det sværere for bilister at navigere i Odenses gader og stræder. 

- Man skal selv tage det transportmiddel, der passer bedst. Vi vil ikke være med til at tvinge folk til at tage offentlig transport, forklarer han og tilføjer:

- Man skal ikke svinge pisken over vores bilister bare for at gøre det. 

Hvad vil I så gøre?

- Vi gør det attraktivt at tage offentlig transport, siger han med henvisning til letbanens etape 1. 

00:39

Christoffer Lilleholt (V) vil ikke tvinge bilister ind i letbanen.  Video: Thomas Bjerre Larsen

Luk video

Rådmanden slår koldt vand i blodet

Ifølge rådmand i Odense Kommune Brian Dybro (SF) er det for tidligt at bekymre sig om passagertallene ved letbanen. 

- Det korte af det lange er, at vi først ved det, når letbanen kører. Jeg er nødt til at have is i maven, forklarer SF'eren. 

Han mener også, at kollektiv trafik er en investering; også selvom letbanen i Odense risikerer at få brug for et større tilskud. 

- Det koster penge at drive kollektiv trafik. Det har det alle dage gjort. Jeg hører nogle gange, at man skal dække underskud – det er forkert. Det er en investering, understreger Brian Dybro. 

Han håber, at letbanen i Odense undgår en situation som i Aarhus. 

- Det har været vanskeligt at få flere ind i den kollektive trafik, men der kommer til at være rigtig mange mennesker, der skal imellem centrum og universitetet og nyt OUH. 

03:06

Brian Dybro (SF) mener ikke, at det giver god mening at sammenligne letbanen i Aarhus med Odense Letbane.

Luk video