Uro i DF flere steder på Fyn

Der er uro hos Dansk Folkepartis byrådsmedlememr i flere fynske kommuner. Både i Middelfart og i Svendborg må partiet vinke farvel til flere byrådsmedlemmer.

Mandag kunne vi på TV 2/FYN fortælle om Svend Aage Nielsen fra Ejby i Middelfart Kommune.

Han er blevet ekskluderet fra partiet på grund af samarbejdsvanskeligheder.

Tirsdag er det så i Svendborg, der er ballade. Tre byrådsmedlemmer melder sig nu ud af partiet i protest.

Det skriver Fyns Amts Avis. De tre medlemmer melder sig ud i protest mod at partifællen, den lokale stemmesluger Jens Munk, ikke bliver ekskluderet. Det havde den lokale vælgerforening ellers indstillet til partitoppen.

Også på Nordfyn har der tidligere været ballade hos Dansk Folkeparti, der betød at formanden for teknisk udvalg Rene Lundegaard måtte forlade formandsstolen.

Oversigt

    Oversigt