I det fynske folks tjeneste

Uromagere fremstilles i grundlovsforhør

Retten i Odense skal fredag tage stilling til tre personer, som Fyns Politi torsdag anholdt og sigtede i forbindelse med urolighederne i Odense.

Fredag klokken 11.00 fremstilles således en 41-årig mand i grundlovsforhør i retten i Odense.

Han er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 192a, der handler om ulovlig våbenbesiddelse og straffelovens § 252, der handler om at bringe andres liv og førlighed i fare.

Klokken 13.00 fremstilles 2 mænd på henholdsvis 29 og 23 år i grundlovsforhør. De vil begge blive sigtet for overtrædelse af straffelovens § 192 a.

Ved dette grundlovsforhør vil anklageren begære dørene lukket.

Ved du noget? Så send os et tip