Urteteket laver sukkersygemedicin

Urteteket i Guldbjerg vil nu udvikle medicin mod 2-diabetes bedre kendt som gammelmandssukkersyge. Blandt de 30 forskellige urter, som bliver dyrket på Urteteket, skal fire bruges til sammensætningen af den nye medicin.

Medicinen skal udvikles i samarbejde med Bioligands, som er en del del af forskerparken på Syddansk Universitet. Pengene kommer blandt andet fra Innovationsrådet, som giver Urteteket 400.000 kroner til projektet. Derudover bidrager Urteteket selv med 700.000 - 800.000 kroner til projektet.
- Det er rigtig spændende. Man har aldrig kombineret de her fire planter tidligere, fortæller direktør på Urteteket, Anne Dahl, til Fyens Stiftstidende.

De fire planter, bukkehorn, lægestregbælg, solhat og marietidselfrø, som bliver brugt til forsøget, indeholder tusindvis af aktive stoffer. De fire stoffer har den egenskab til fælles, at de kan holde blodsukkeret stabilt og være med til at forhindre følgesygdomme, da gammelmandssukkersyge ikke altid kan holdes stabilt med insulin.
Projektet løber over et år, hvor Anne Dahls opgaver bliver at dokumentere for stoffernes virkning og læse videnskabelige artikler.

Oversigt

    Oversigt