I det fynske folks tjeneste

Usædvanlig fangst: Fire graffitimalere snuppet

Det er ikke hver dag, at politiet får fingrene i graffitimalere. Men natten til fredag var der gevinst to gange.

Klokken 02.15 blev tre mænd taget med spraydåsen i hænderne ved Odense Banegård Center, hvor en togvogn var blevet "dekoreret".

- Det er ikke så tit, vi får den slags sager. Og det er jo ikke årsunger, fortæller vagtchef Lars Thede. 

Det drejer sig om en 25-årig fra Odense, en 30-årig fra København og en 30-årig litauer.

Og mindre end fire timer senere bliver endnu en mand anholdt.

- Det er klokken 5.30, hvor vi får fat på en 26-årig gut, der maler på flere bygninger på Skibhusvej. 

Alle fire blev anholdt - og efter afhøring bliver de formentlig løsladt igen, fortæller vagtchefen. 

Ved du noget? Så send os et tip