I det fynske folks tjeneste

Usædvanligt mange juleindbrud

57 indbrud i løbet af juleweekenden - det er, hvad Odense Politi indtil videre har fået anmeldelser om. Og flere er sikkert på vej, efterhånden som folk vender hjem fra juleferie.

Indbrudstyve har været på overarbejde i Odense og omegn i løbet af juleweekenden.

Mens de andre politikredse på Fyn melder om et "ganske sædvanligt" antal indbrud over julen, så har Odense været hårdt ramt. Hele 57 indbrud har politiet fået meldinger om. 

Tyvene har været på spil over hele politikredsen, og der er begået indbrud i både lejligheder, villaer, værelser og virksomheder.

Som sædvanligt

I Fåborg-området har der været to indbrud, Nyborg Politi melder om et enkelt indbrud i Kerteminde, og også i Middelfart har der været to indbrud.