Usikkerhed om Midtfyns Festival 2003

Det svigtende billetsalg til Midtfyns Festival 2002 kan betyde, at der slet ikke bliver en festival til næste år. Søndag holdt Midtfyns Festivals bestyrelse krisemøde om situationen. I dag kommer så en melding om, hvordan fremtiden kommer til at se ud.

-

\"Jeg kan ikke give nogen garanti for, at der vil blive Midtfyns Festival næste år\", siger festivalens direktør Marius Byriel.

Inden festivalens start lød der ellers optimistiske toner fra ledelsen. Budgettet på 25.000 gæster så ud til holde, hvis man kiggede på antallet af solgte billetter i forsalg. 

Mudret

Men de gæster man regnede med løste billet umiddelbart før festivalen blev væk. Både fordi det øsregnede og hele området var mudret, men også fordi musikudbuddet ikke var prangende. Sådan lyder ihvertfald nogle af forklaringerne.

Det resulterede i et underskud, der ligger mellem tre og fem millioner kroner.

Fodboldklubben OB, der sidste år købte Midtfyns Festivalen, havde sat sig som mål, at festivalen i år skulle gå i nul. Det ser ud til at blive et dundrende underskud i stedet.  

Oversigt

    Oversigt