I det fynske folks tjeneste

Utilfreds storkunde: Alle vores it-problemer skyldes KMD

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) mener, at ekstraudgifterne til KMD tærer på et presset kommunalbudget.

Slagsmålene med utilfredse kunder hober sig op for it-giganten KMD, der i forvejen befinder sig i åben krig med landets kommuner og pensionskæmpen AFP over flere stærkt forsinkede it-systemer. Odenses borgmester deler kritikken.

Coop vil ikke afvise en retssag mod it-giganten, der håndterer virksomhedens lønsystem for 40.000 ansatte.

Slagsmålene med utilfredse kunder hober sig op for it-giganten KMD, der i forvejen befinder sig i åben krig med landets kommuner og pensionskæmpen AFP over flere stærkt forsinkede it-systemer.

Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans.

En ny håndfuld vrede kunder rejser nu en skarp kritik af KMD. Heriblandt Coop, en af landets største private arbejdsgivere.

KMD håndterer lønsystemet for de omkring 40.000 medarbejdere, og her er så mange fejl, at Coops regnskab ifølge koncernchef Peter Høgsted "lider under samarbejdet med KMD".

Derfor afviser han ikke, at Coop også ender i en decideret retssag mod KMD.

- Alle vores it-problemer skyldes KMD. Vi oplever dårlige leverancer, manglende efterlevelse af aftaler, uprofessionalisme og stærkt kritisable samarbejdsforhold, siger Peter Høgsted til Finans.

- Vi bruger alt for mange ressourcer på at rette de fejl, de laver. Vi oplever KMD som en partner, der ikke lytter ret meget og ikke er særligt selvkritiske, når det kommer til at se deres egne fejl, tilføjer han.

Også i de enkelte kommuner rasler flere borgmestre med sablerne over for KMD, der er ejet af den amerikansk kapitalfond Advent International.

Kommunerne kører i forvejen en fælles sag mod KMD omkring de systemer, som gælder på tværs af kommunerne. Men nu kommer flere enkelte kommuner også på banen.

Kommunerne har individuelle aftaler med KMD for samlet 1,4 milliarder kroner om året, oplyser Kommunernes Landsforening (KL).

I Høje-Taastrup står KMD blandt andet for at drive kommunernes it-netværk, men systemerne er så ringe, at det ifølge borgmester Michael Ziegler (K) er til "løbende overvejelse", om samarbejdet skal droppes.

I Odense er borgmester Peter Rahbæk Juel (S) på samme linje, fordi ekstraudgifterne til KMD tærer på et presset kommunalbudget.

Randers-borgmester Claus Omann Jensen (V) er allerede i gang med at afsøge alternative leverandører, og i Aarhus er borgmester Jacob Bundsgaard (S) endt i en juridisk konflikt om prisstigninger med it-giganten.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.