Utraditionelle midler i nabostrid

En 35-årig mand har set sig så gal på sin overbo på Roerskovsvej i Odense, at han to gange har taget særlige midler i brug.

Ved 22-tiden lørdag aften udmøntede hans vrede sig i at han fyldte et glas med urin og bagefter hældte det ud over overboens dør.

Overboen tilkaldte politiet. Den patrulje, der kom til stedet, kunne huske, at der skete noget tilsvarende d. 14. juni. Dengang var det brændbar væske, der blev hældt på den samme dør.

Da betjentene spurgte ind til det, endte det med at den 35-årige indrømmede, at det var ham der stod bag begge angreb.

Oversigt

    Oversigt