I det fynske folks tjeneste

Utraditionelle speedway-sponsorer

Den fynske speedwaykører Nicki Pedersen har indgået et utraditionelt sponsorsamarbejde med entertainerparret Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard.

-

Den fynske speedwaykører Nicki Pedersen har indgået et utraditionelt sponsorsamarbejde med entertainerparret Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard.

I aftalen indgår både økonomi og en aftale om, at Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard optræder ved flere arrangementer, når den tidligere verdensmester kører i Danmark.

Til gengæld vil makkerparrets logo være at finde på Nicki Pedersens dragt, hjemmeside osv. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nicki Pedersen.

- For os var det muligheden for at være de første entertainere, som indgår en sponsoraftale med en højtprofileret idrætsmand, der fik os til at slå til. Det er da en sjov mulighed for at skrive historie, siger Finn Nørbygaard, der fik ideen til ordningen.