I det fynske folks tjeneste

Utrænet politiker til Eventyrløb

02:14

Lars Christian Lilleholt (tv) er sammen med venstrekollega Carl Holst og Trine Bramsen (S) til Eventyrløb i Odense. Lilleholt har ikke løbet over en kilometer i meget klang tid, siger han.

1 af 2

Venstremanden, folketingspolitiker og byrådsmedlem i Odense, Lars Chr. Lilleholt deltog i 2013 udgaven af Eventyrløbet.

Det er en anden og mere løbevant venstrepolitiker, nemlig Region Syddanmarks formand Carl Holst, der er skyld i, at Lars Christian Lilleholt Kristi himmelfartsdag er blandt de mere end 20.000 mennesker i løbesko og tights.

- Det var Carl, der i sommers sagde til mig, skal vi ikke løbe Eventyrløb, og så sagde jeg, at det kan vi da godt prøve. Nu står jeg her i dag, og jeg er ikke forberedt i bedste stil må jeg sige. Det er faktisk meget længe siden, jeg har løbet så meget som en kilometer, siger Lars Chr. Lilleholt.

Carl Holst har lovet at trække sin noget større politikerkollega gennem løbet, så han kommer hel ud på den anden side.

- Målsætningen er ikke at se, hvem der vinder. Det er et fælles projekt, og målsætningen er - udover at være en del af det her folkelige fælleskab - jo også bare at have en sundere livsstil og have glæden ved løb. Og jeg er sikker på, at Lars Christian kan få den glæde, siger Holst.

De to mænde får følgeskab af deres politiske modstander Trine Bramsen (S), men i dag handler det ikke om politik, men om at være de motionsløb, Trine Bramsen Kalder nutidens fæleskabsbegivenheder.

Ved du noget? Så send os et tip