Uvejret på vej til Fyn: DMI varsler risiko for skybrud, hagl og torden

DMI har udsendt varsel om risiko for voldsomt vejr over Fyn sidst på eftermiddagen søndag.

Søndagsgåturen risikerer at blive spoleret af en omgang uvejr over Fyn.

Dagens voldsomme vejr, der blandt andet medførte spærring af Helsingørmotorvejen, strømsvigt, ti centimeter vand i gaderne og en aflysning af det københavnske halvmaraton, Cph Half, har nemlig nu sat kurs mod Fyn.

Det har fået DMI til at udsende en advarsel om risiko for voldsomt vejr i form af for skybrud, hagl og torden.

Ifølge DMI er der risiko for, at der lokalt kan falde mellem 15 og 25 millimeter regn på blot 30 minutter, ligesom der er risiko for hagl og torden - præcis som det skete i København tidligere på søndagen.

Hagl på en centimeter i diameter faldt søndag over Østerbro i København. 
Hagl på en centimeter i diameter faldt søndag over Østerbro i København. 
Foto: Kristian Djurhuus/Scanpix

Eftermiddagens byger kan blive så voldsomme, at det udvikler sig til regulært skybrud. Bygerne udvikles ifølge TV 2 Vejret i den ustabile luft, der i disse dage befinder sig over landet.

Med kold luft i højden og en landjord, der bliver opvarmet i dagens løb, stiger temperaturforskellene op igennem atmosfæren, og det er 'benzin' på bålet for dannelsen af byger. 

DMI's advarsel om risiko for skybrud, hagl og torden over Fyn gælder i første omgang frem til omkring klokken 19.

Uvejret brød for alvor løs over Østerbro omkring klokken 13, søndag. Nu har det kurs mod Fyn.
Uvejret brød for alvor løs over Østerbro omkring klokken 13, søndag. Nu har det kurs mod Fyn.
Foto: Kristian Djurhuus/Scanpix

Oversigt

    Oversigt