I det fynske folks tjeneste

Uvist om HC Fyn overlever

Det er onsdag morgen stadig uvist, om HC Fyn overlever som klub.

Tirsdag aften var bestyrelsen samlet til et krisemøde, hvor det skulle endeligt besluttes, om klubben skal gå konkurs eller ej.

Men onsdag morgen har en rundringning til nøglepersoner i klubben ikke ført til et svar på, om HC Fyn går konkurs. Formand Lars Brunse har ikke besvaret vores henvendelse.

Deadline for en afklaring om klubbens fremtid var oprindeligt sat til tirsdag middag, men i absolut 11. time kom "nye muligheder" på banen, som Lars Brunse beskrev det.

Derfor valgte HC Fyns bestyrelse at sætte sig sammen for at se, om der alligevel kunne findes de i alt 400.000 kroner, som HC Fyn har brug for i forsøget på at lave en redningsplan.

Ved du noget? Så send os et tip