V og K i strid i Region Syddanmark

Luften mellem Venstre og De Konservative i Syddanmark er så dårlig, at det kan ende med helt at splitte de to ved næste års valg til regionsrådet.

Forholdet, der er forværret under den lange strid om placering af det sønderjyske akutsygehus, er lige nu så anstrengt, at de end ikke kan diskutere muligheden af valgteknisk samarbejde og en konstitueringsaftale, skriver JydskeVestkysten.

Den konservative top har netop besluttet, at det er den ikke et klar
til at diskutere endnu.

- Vi har ikke så meget hastværk som Venstre. Når de gerne vil have en samtale, tager vi den, men vi er uafklaret på, hvad vi vil og ikke vil, siger Kurt Bjørndal, konservativ formand i den Sydjysk Storkreds og næstformand i Syddanmark.

Venstre vil gerne have en aftale i god tid, forklarer regionsformand Niels Poulsen:

- Det er altid godt at være i god tid, så man ikke kommer ind i en hel masse. Jo tættere et valg kommer, des flere personlige ting kommer der ind i billedet, siger han.

Et dårligt forhold mellem de to partiers topfolk i regionsrådet, Carl Holst (V) og Kent Kirk (K), blev netop grundlagt i valgkampen i 2005. Det kulminerede, da De Konservative på valgnatten slog fast, at de ikke kunne gå ind for Carl Holst som regionsrådsformand.

Oversigt

    Oversigt