I det fynske folks tjeneste

Rusk og regn: Våd og blæsende lørdag

Trafikanter bør være opmærksomme på vinden på Storebæltsbroen. Og så kan det være en god idé at huske regntøjet, hvis du har planer om at være udenfor. Lørdagen bliver en våd og blæsende omgang.

00:44

Tryk her for at se vejrudsigten for Fyn lørdag. Video: Bax Lindhardt /Ritzau Scanpix

Det fynske vejr står på rusk og regn på denne lørdag. Ifølge DMI bliver det en dag med meget blæst og en del nedbør.

Vinden kommer fra syd og sydvestlig retning, og den bliver frisk til hård. Lørdag eftermiddag op til kuling med kraftige vindstød. 

Skyerne kommer til at fylde på himlen, og der vil være perioder med regn eller byger. Temperaturen kommer til at ligge mellem 4 og 7 grader. 

 

Vindalarm på Storebæltsbroen afblæst: Men vær opmærksom

Især blæsten kommer til at præge lørdagen, og det bør trafikanter ifølge Sund og Bælt være opmærksomme på, når de krydser Storebæltsbroen.

Tidligere lørdag morgen blev der udsendt en vindalarm fra Sund og Bælt, som advarede mod vindfølsomme køretøjer på Storebæltsbroen. 

Det varsel blev dog ophævet igen kort før klokken ni. Men der advares stadig mod, at blæsten kan påvirke kørslen.

 

Læs også Trafikeret vej i det centrale Odense ensrettes i flere dage

 

Mere tørt i de sene timer

Når lørdagen går ind i aften- og nattetimerne skifter vejret i retning af mere tørt med færre byger. Det vil dog forsat være skyet.

Temperaturen kommer til at ligge nede omkring 4 grader. Vinden bliver jævn til hård, og den vil forsat komme fra sydvest.