75-årig slået ned bagfra: Vågnede med flænge i baghovedet

En 75-årig mand fra Assens blev torsdag aften slået ned bagfra og frarøvet blandt andet kontanter og mobiltelefon.

En 75-årig mand blev torsdag aften udsat for et pludseligt og uventet overfald, da han kom gående ad Østergade centralt i Assens.

Den 75-årige havde intet hverken set eller hørt, da han blev slået ned bagfra af en ukendt gerningsmand.

Han vågnede efterfølgende liggende på fortovet med en flænge i baghovedet, men uden både briller, mobil, dankort eller 2.000 kroner i kontanter, som han havde på sig, da han blev overfaldet.

Den 75-årige mand har ingen erindring om, hvad der er hændt ham, men i politiets døgnrapport fremgår det, at han er blevet slået ned med ’noget hårdt’.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar til overfaldet fra Fyns Politi.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt