Væbnet røveri mod Fakta

Tirsdag aften kl. 20 blev Fakta i Vindegade udsat for væbnet røveri. En ukendt mand bevæbnet med et oversavet jagtgevær beordrede kunder og personale ned på gulvet, og tog selv et ukendt beløb af kassen.

Herefter stak han af.

Gerningsmanden var iført en mørk kedeldragt og en hætte. Han var bred og lidt lav af bygning og mellem 30 og 40 år.

Politiet fandt senere kedeldragten, hætten og jagtgeværet i en baggård ved Vesterbro 17, så hvis nogen har set en mand i gang med at omklæde sig på stedet, vil Odense Politi meget gerne have besked på 66 14 14 48.

Oversigt

    Oversigt