I det fynske folks tjeneste

Vækket af indbrudstyve

En villaejer i Årup fik en ubehagelig vækning natten til tirsdag. Han vågnede ved at to indbrudstyve forsøgte at bryde et vindue til soveværelset op.

Kun få spor

Villaejeren lå i sin seng og sov, da indbrudstyvene gik igang med at bryde vinduet til soveværelset op lidt efter kl. 01 natten til tirsdag. Det vækkede ejeren, som råbte op, hvorefter tyvene stak af.

Ejeren nåede dog at se, at der var to mænd. Den ene bar en lys vindjakke og en rygsæk. Politiet mener, de stak af på en knallert, muligvis i retning mod Skydebjerg.

Politiet har haft en hundepatrulje på stedet, men erkender at sporene er få og spinkle.