I det fynske folks tjeneste

Vækstfeber: Sælger ejendom for 200 millioner kroner

Danica sætter ejendom på Thomas B. Thriges gade og Lerchesvej til salg som investeringsejendom.

Et af Odenses kendte ejendomskomplekser sættes nu til salg.

Det er ejendommen "Nørrehus", hvor Tietgenskolen i dag udbyder sine erhvervsuddannelser.

Ejendomskomplekset, der er på ialt 25.000 kvadratmeter, er ejet af Danica Ejendomsselskab og huser i dag Tietgenskolen i over halvdelen af bygningsmassen. Desuden lejer VUC sig ind.

Ejendommen er beliggende på Thomas B. Thriges Gade og i Lerchesgade bag Odense Banegårdcenter og med tæt adgang til Byens Bro.

Vækst i Odense

Det er mæglerkæden Homes erhvervscenter, der har sat ejendommen til salg for 200 millioner kroner.

Mæglervirksomheden fremhæver, at investeringsejendommen bliver udbudt til salg på et tidspunkt, hvor der virkelig er vækstmuligheder i Odense, og optimismen bobler. 

Læs også Delbing har solgt i milliardhandel: 2.000 lejere får nu svensk ejer

-  Odense Kommune har søsat en lang række ambitiøse projekter, der skal tiltrække nye virksomheder, og dermed skabe endnu flere arbejdspladser. Der investeres blandt andet massivt i den kommende letbane, vejanlæg, supersygehus, byomdannelse og byudvikling - når byggerierne er færdige vil der være skabt 10.000 permanente nye job. Samtidig viser beregninger, at der i 2030 vil være 18.000 flere indbyggere i Odense, siger ejendomsmægler Rasmus Renner.

Ifølge Rasmus Renner er der en indledende dialog med Odense Kommune om en byomdannelsesplan for området, så der inden for en årrække eventuelt vil være mulighed for boligprojekter på ejendommen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.