I det fynske folks tjeneste

Vælgere i alle aldre

01:46

Fynske vælgere i alle aldre har hele dagen lagt vejen forbi valgstederne for at afgive deres stemme.

Fie Pedersen på 104 år har efterhånden overværet utallige kommunalvalg, men på trods af hendes alder vil hun ikke gå glip af at afgive sin stemme endnu engang. Synet er ikke hvad det har været, så Fie Pedersen har medbragt sin lup, og demokratiet har i dagens anledning udvidet sine rammer, så Fie Pedersen som noget helt ekstraordinært får lov at stemme fra passagersædet i naboens bil.

I den anden ende af aldersskalaen er den 18-årige førstegangsvælger Joachim Larsen også klar til at stemme. Han er rimelig sikker på, hvor han skal sætte krydset, og vigtigheden af at deltage i demokratiet er han ikke i tvivl om:

- Jeg synes, at hvis man ikke stemmer, så skal man heller ikke brokke sig over det system, der kommer.

Og med disse ord opfordre han sine klassekammerater til ligeledes at afgive deres stemme.

Ved du noget? Så send os et tip