Væltet militærbil skabte kø på motorvejen

En lastbil fra militæret væltede mandag formiddag på motorvejen E20 ved Svendborgafkørslen i retning mod Jylland. Ingen mennesker kom til skade ved ulykken.

-

En lastbil fra militæret væltede mandag formiddag på motorvejen E20 ved Svendborgafkørslen i retning mod Jylland. Ingen mennesker kom til skade ved ulykken.


Den såkaldte \"Unimog\" var en del af en militær konvoj fra Sjælsmark kaserne i Nordsjælland. Ved afkørslen til Svendborg  kom køretøjet pludselig for langt ud i rabatten, blandt andet fordi føreren forsøgte at flytte en væltet rygsæk. Da han mistede herredømmet over det store køretøj, nedlagde han et vejskilt og punkterede. På grund af tung last på taget væltede lastbilen. Ingen andre mennesker var passager i bilen, og chaufføren kunne forlade køretøjet uskadt efter ulykken.


Men den væltede lastbil blokerede i en halv time trafikken på  E20 i vestgående retning. Politiet og falck kom hurtigt til ulykkesstedet, og i øjeblikket spærrer den væltede lastbil trafikken i det ene motorvejsspor.


En BMS-kran er ved at fjerne det væltede militære køretøj. Det arbejde forventes færdigt ved halv-tre-tiden.

Oversigt

    Oversigt