Værdifulde slanger stjålet på terrariet i Vissenbjerg

- Det her er en katastrofe. Intet mindre. Sådan siger lederen af Terrariet i Vissenbjerg Klaus Dræby, efter at ukendte gerningsmænd er brudt ind i terrariet og har stjålet værdifulde slanger.

-


Terrariets to albino tigerpytoner er også blevet stjålet

- Det her er en katastrofe. Intet mindre. Sådan siger lederen af Terrariet i Vissenbjerg Klaus Dræby, efter at ukendte gerningsmænd er brudt ind i terrariet og har stjålet værdifulde slanger.

Indbruddet skete lørdag aften. Tyvene har stjålet to sjældne grønne træboaer, som for 14 dage kom til terrariet fra Rotterdam Zoo. Og samtidig er to albino tigerpytoner, som terrariet har i pleje for politiet i Slagelse, forsvundet.

- Der er kun 28 grønne træboaer i fangenskab i Europa. Vi var usandsynligt heldige med at få to af i alt seks unger, der var født i fangenskab. Det har kostet over et års arbejde - så de tanker jeg har om gerningsmændene lige nu, de er bestemt forbudt for børn, siger Klaus Dræby.

De to albino tigerpytoner fik terrariet i pleje for nylig, da de blev konfiskeret hos en privat samler i Slagelse. De er ulovlige at have i Danmark.

- Men det undrer mig, at tyvene har taget dem med. For de repræsenterer ikke nogen værdi - i modsætning til træboaerne, der har en værdi af mindst 30.000 kroner. Så det kunne tyde på, at gerningsmændene er nogle, der vil beholde slangerne selv, siger Klaus Dræby.

Terrariet i Vissenbjerg har nu udlovet en dusør på 2000 kroner for oplysninger der kan føre til at slangerne kommer tilbage.

Oversigt

    Oversigt