I det fynske folks tjeneste

Værested tager sagen i egen hånd: Nu skal haven gøres handicapvenlig

Foto: Pernille Gram

Tarup Gamle Præstegård i Odense er værested for voksne med hjerneskade. Men stedets have er for svær at komme rundt i - så det skal der laves om på.

Vi fikser det selv!

Sådan lyder det fra en projektgruppe på Tarup Gamle Præstegård

Præstegården er værested for voksne med en hjerneskade, men stedets have er langt fra handicapvenlig.

Det holder ikke, så nu har en gruppe pårørende taget sagen i egen hånd. De er i gang med at finde midler, så brugerne kan få glæde af de smukke omgivelser.

En af stedets brugere er Bent Knudsen. Han fik en hjerneskade, da han fik en blodprop i hjernen i 2009. Det har dog ikke sat en stopper for hans liv. 

I hverdagen kommer han på Gammel Præstegård i Tarup ved Odense og bruger især træværkstedet.

- Jeg er ved at lave en stol i øjeblikket. En børnestol, fortæller Bent Knudsen.

Vil gerne mere ud

Men han savner én ting: Den gamle præstehave er svær at komme rundt i, og derfor bliver det ikke til meget udeliv i hverdagen. Det skal nu laves om. 

De udendørs omgivelser bliver nu lavet om, så man både kan gå og køre i kørestol rundt i den flotte have og på de indbydende stisystemer. Tegninger er lavet, og planen er, at haven både skal blive mere fremkommelig og være en oase, som indbyder til aktivitet og udeliv. 

- Der bliver lavet sådan en special træningsbane, kan man sige. Så man kan tage den naturlige, den almindelige rute, og så den udfordrende bane, siger Bodil Mærsk, der er forstander på Tarup Gamle Præstegård.

Størstedelen af stedets 92 brugere sidder i kørestol, så den gamle have bliver sjældent brugt. 

- Når man er hjerneskadet, har man tit behov for hvil og for at man kan trække sig. Der er mange, der lider af det, der hedder hjernetræthed og har brug for pauser og heller. Der vil det være en stor glæde for mange aaf dem at kunne gå ned i haven. Dels fordi ikke kan hjemme og så kan få det her, men også at de kan finde fred hernede i en halv time, siger Bodil Mærsk.

Revolutionerende arbejde

Men midlerne mangler, og da bestyrelsen ikke så, at det offentlige kunne finansiere en have, da besluttede de sig for at oprettet en fond til at søge støtte. Et arbejde som fondsformanden mener vil blive revolutionerende.

- Det er helt sikkert, at Tarup Gamle Præstegård vil blive et begreb, man taler om omkring selvejesystemet i Danmark med hensyn til institutioner og dagscentre. Der vil Tarup Gamle Præstegård blive et sted, man vil komme og se, hvordan vi har løst opgaven, siger Peter Zoffmann, der er formand for Tarup Gamle Præstegårds Støttefond. 

For Bent Knudsen er det essentielt at haven bliver fremkommelig, for at han kan bruge den.

- Som kørestolsbruger vil man gerne være så uafhængig som mulig, så man ikke føler sig som en belastning for andre, siger Bent Knudsen.

Planen er, at haven skal finansieres og bygges i løbet af det næste år. 

02:54

Se hele indslaget med Bent Knudsen og Tarup gamle Præstegård.

Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.