I det fynske folks tjeneste

Værste iltsvind nogensinde

Fyn og resten af landet er ramt af det værste iltsvind nogensinde. Det våde forår og den varme eftersommer får skylden for det voldsomme iltsvind. I Storebælt er det nærmest umuligt for fiskerne at fange fisk for tiden.

-

Fyn og resten af landet er ramt af det værste iltsvind nogensinde. Det våde forår og den varme eftersommer får skylden for det voldsomme iltsvind. I Storebælt er det nærmest umuligt for fiskerne at fange fisk for tiden.

Havene omkring Danmark er ramt af det mest voldsomme iltsvind, der nogensinde er blevet målt i de danske farvande. Havbunden er fuldstændig død flere steder, og i Storebælt, der normalt er et af de sidste steder der bliver ramt, er også hårdt plaget af iltsvind.

Pefekt vejr for iltsvind
På fredag vil Danmarks Miljøundersøgelser aflevere en rapport til Folketinget, der dokumenter hvilke områder i farvandet omkring Danmark, der er hårdest ramt.

\"Situationen er meget alvorlig. Den våde sommer har øget udvaskningen af kvælstoffer fra landbruget, og det rolige og varme august-vejr har skabt perfekte betingelser for algerne, der nu æder al ilt i vandet. Det har aldrig set så sort ud som nu\", siger Bo Riemann, der er leder af Marineøkologisk Afdeling i Danmarks Miljøundesøgelser.

Rådne fisk
Fiskerne omkring Fyn har allerede konstateret det dramatiske iltsvind. Mandag måte en fisker fra Nyborg smide halvdelen af sin fangst over bord i gen.

\"Det er nærmest umuligt at fange levende fisk for tiden. Halvdelen af vores fangst består af rådne rødspætter, vi blot kan smide ud igen. Det er den værste situation, jeg har oplevet i mine 22 år som fisker\", siger Peter Jeppesen fra Nyborg.

\"Katastrofalt\"
Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Kreds Syd, Allan Buch kalder situationen katastrofal.

\"Man skal sejle længere og længere væk fra Fyn for at finde en levende fisk. Det bliver sværere og sværere for fiskerne\", siger Allan Buch, der er formand for Danmarks Fiskeriforening, Kreds Syd.

Iltsvindet har hele landet. Både Storebælt og Lillebælt er hårdt ramt, men også farvandet ved Østjylland og Sydsjælland er plaget af iltsvind.

Ved du noget? Så send os et tip