I det fynske folks tjeneste

Værtshus i Odense solgt for nul kroner

Ejerne bag værtshuset Majoren har fået solgt det 90 kvadratmeter store værtshus, som dermed kan drives videre.

Nicolai Lommer og Rasmus Dolmer har fået solgt Majoren i Overgade. Foto: Ole Holbech

Tidligere på ugen satte barejerene Nicolai Lommer og Rasmus Dolmer værtshuset Majoren i Overgade i Odense til salg for nul kroner.

Læs også Slagtilbud: Køb dit eget værtshus for nul kroner

Nu er det blevet solgt, oplyser de til TV 2/Fyn.

- Varelager og inventar er blevet solgt for nul kroner, siger Nicolai Lommer til TV 2/Fyn.

Prisen på nul kroner gælder foruden nøglerne til Majoren værtshusets inventar, varelager og lejekontrakt.

Odenseaner har købt stedet

Den nye lejer skal dog betale et depositum til udlejeren på 59.000 kroner.

Nicolai Lommer vil over for TV 2/Fyn ikke afsløre så meget om, hvem der har købt stedet, men han kan afsløre, at det er en odenseaner, der ønsker at drive værtshuset videre.

00:21

Venneparret skal nu til at fokusere mere på familie og fuldtidsjob.  Video: Ole Holbech

Luk video

- Det er ikke kroner og øre, det kommer an på, men nu kan vi sætte os ned og få en øl derinde, siger Nicolai Lommer.

Når de sidste ting er blevet ordnet, eksempelvis aflevering af dankortterminaler og andre småting, vil de to nu tidligere barejere bruge mere tid på deres familier og fuldtidsjob.

Majorens lokaler er på 90 kvadratmeter og har plads til 47 siddende og 20 stående gæster. Værtshuset må sælge alkohol til klokken fire om natten og rummer både rygekabine og spilleautomater.