I det fynske folks tjeneste

Vagter beskytter buschauffører

Buschauffører bliver ofte udsat for vold og trusler, når de kører natbusser fra f.eks. halballer. Derfor har Fynbus hyret vagter til at dæmpe gemytterne.

Vagter beskytter chauffører hos Fynbus mod voldelige passagerer

Fyn er det første sted, vagter fra G4S - det tidligere Falck Securitas - er blevet hyret til at beskytte buschauffører.

- Det skyldes at der er flest overgreb mod fynske buschauffører, siger Kristian Durhuus, administrerende direktør for G4S til Fyns Amts Avis, mandag.

Vagterne kører først og fremmest med natbusser mellem Odense og halballer i Søndersø og Rolfsted.

Fynbus har overvejet at lukke ruterne, hvor der er mest vold og chikane, men har altså valgt at hyre vagter i stedet.

- Vi vil ikke lade os diktere af voldelige personer, siger Jan Gudman Hansen, planchef hos Fynbus.