Vagtmand fra Odense dømt for tyveri

En 28-årig vagtmand fra Odense og hans 26-årig kollega fra Høng er dømt fra tyveri.

Når man er vagtmand på en brandtomt, hvor et stort supermarked er brændt, er det ikke rimeligt at antage, at man har lov til at fjerne varer fra stedet.

Og når man kører til en brandhærget forretning for at hente en palle cigaretter, så ved man godt, at det er tyveri.

Ifølge Frederiksborg Amts Avis var det kort fortalt dommerens begrundelse, da to vagtmænd og to medhjælpere i går i Hillerød af en enig domsmandsret blev idømt betingede fængselsstraffe for i september at have taget cigaretter, øl, alkoholsodavand, energidrikke med videre fra den brandhærgede Superbest på Centervænget i det østlige Hillerød.

En tredje vagtmand, der havde formidlet kontakten mellem de to vagtmænd og medhjælperne, blev frikendt.

De to dømte vagtmænd er 26 og 28 år og fra Høng og Odense. Foruden fire og tre måneders betinget fængsel blev de begge idømt samfundstjeneste i henholdsvis 80 og 60 timer samt frakendt retten til at arbejde som vagtmænd i to år.

Oversigt

    Oversigt