Vagtmand kendt skyldig i drab

Et nævningeting ved Retten i Odense har onsdag formiddag kendt en 36 årig mand skyldig i drabet på Bettina Hartmann Clausen.

Den 36-årige Jesper Christensen har nægtet sig skyldig hele vejen, men et nævningeting ved Retten i Odense kendte onsdag ham skyldig i drabet på den 19-årige Bettina Hartmann Clausen, skriver Fyens.dk.

Drabet foregik i hendes lejlighed på Albanigade i september sidste år.

Retten lagde især vægt på, at han havde erkendt at have været i lejligheden omkring dødstidspunktet.

En retsmediciner forklarede i retten, at Bettina kun kunne være død som følge af kvælning.

Retten skal nu tage stilling til straffens længde.

Oversigt

    Oversigt