I det fynske folks tjeneste

Vagtmand overfaldet i Rosengårdcentret

En vagtmand i Rosengårdcentret blev onsdag aften udsat for et kniv-overfald, da han forsøgte at stoppe en indbrudstyv. Vagtmanden blev ramt tre gange med en dolk.

Indbrudstyv stak tre gange med en dolk

En vagtmand i Rosengårdcentret blev onsdag aften udsat for et kniv-overfald, da han forsøgte at stoppe en indbrudstyv. Vagtmanden blev ramt tre gange med en dolk.

Vagtmanden opdagede indbrudstyven ved Sølvtorvet. Her var han i færd med at bryde ind i en skobutik. Efter en mindre jagt gennem centret og efterfølgende håndgemæng, måtte vagtmanden opgive at få fat i overfaldsmanden.

De tre snit - to i venstre bryst og et i låret - var dog ikke dybere end at vagten undgik indlæggelse.

Politiet efterlyser nu en cirka 18-årig mand af udenlandsk herkomst. Manden har sort halvlangt hår med midterskilning og tyndt overskæg. Han var iført en sort dynejakke, blå cowboybukser og gummisko.
Odense Politi har telefonnummer: 66141448

Ved du noget? Så send os et tip