I det fynske folks tjeneste

Valdemar Slot taber penge på skovbrug

Skovbruget ved Valdemars Slot på Tåsinge er ikke nogen god forretning for ejerne af slottet, Caroline og Rory Fleming, der er kendt fra tv-serien "Baronessen".

Det seneste regnskab for Nørreskov A/S, der er parrets firma for det 850 hektar store skovbrug, viser et underskud på 1,332.140 kroner. Det skriver Ekstra Bladet mandag. Det betyder, at baronessen og hendes mand i de sidste fire år har tabt godt fem millioner kroner på skovbruget.

Parret har dog værdier for 40 millioner kroner i slottet, og Rory Flemings familie i England, der er landets fjerderigeste familie, vurderes at være god for 20 milliarder kroner.