Bare læs kommentarsporene. Eller slå op på Fyens Stiftstidendes lokalsider.
Her står læserbreve og kommentarer bogstaveligt talt i kø for at kritisere Faaborg-Midtfyn Kommunes øverste politikere og embedsmænd.
Det er tydeligt, at selvom politikerne i kommunen måske havde håbet at få lov at snakke om noget andet i den forestående valgkamp, så er det stadig ledelseskrisen, der sætter dagsordenen.
Jeg tror ikke, at det bliver et tema for vores vælgere. Men hvis det sker, håber jeg, debatten bliver fremadrettet og kommer til at fokusere på, hvordan vi i fremtiden undgår den slags problemer. Jeg håber ikke, at debatten bliver tilbageskuende.
En ledelseskrise, der handler om mobning, chikane og fortielser over for politikerne - udført af kommunens allersøverste embedsmænd. En krise, som indtil videre har fået fem kommunale topchefer til at forlade deres job i utide inden for det seneste år.
Ikke desto mindre håber og tror socialdemokraternes borgmesterkandidat, Hans Stavnsager, at valgkampen forløber anderledes.
- Jeg tror ikke, at det bliver et tema for vores vælgere. Men det kan hurtigt blive det for os politikere, som har vores gang på rådhuset. Hvis det sker, håber jeg, debatten bliver fremadrettet og kommer til at fokusere på, hvordan vi i fremtiden undgår den slags problemer. Jeg håber ikke, at debatten bliver tilbageskuende, siger Hans Stavnsager.
Men alt tyder på, at læserne så langtfra har glemt sagen.
- Man kan lyve så meget !! At man selv tror på det !!!, står der blandt andet i et af kommentarfelterne under en artikel her på tv2fyn.dk.
Og det er kun ét eksempel af mange. For mange har tilliden til systemet lidt et knæk.
- Det er soleklart, at der er kæmpe problemer i topledelsen. Det er der, det er startet, og så siver det ned i systemet. Det gør det i denne kommune og tilsvarende andre steder. Kære borgmester og politiker, gør da noget, i stedet for at lade tingene sejle.
For nylig fik sagen nyt liv, da afgående borgmester Christian Thygesen (V) i en kronik kaldte den kommunale ledelse - inden organisationsomlægningen fra 2015 - for impotent og dinglende.
Tidligere borgmester: Det er Thygesens skyld
Kronikken gav ikke bare læserbrevskribenterne nyt blod på tanden. Den fik også kommunens to tidligere borgmestre, Bo Andersen (V) og Hans Jørgensen (S) op på barrikaderne. Hårdest i retorikken var Hans Jørgensen, som gik direkte efter Christian Thygesen og kommunaldirektør Helene Bækmark.
- Den krise, vi har, (...) har noget at gøre med, hvordan opgaver bliver udmøntet, hvordan man handler på, og hvordan man behandler hinanden på. (...) Nu ved jeg ikke, hvem der bliver borgmester, men hvis det er én, der leder på samme måde som Christian Thygesen, så vil problemerne fortsætte, sagde Hans Jørgensen til Fyens Stiftstidende.
Heller ikke Dansk Folkepartis spidskandidat Anne Møllegaard Mortensen håber, at ledelseskrisen får fornyet liv i valgkampen. Hun mener samtidig, at sagen delvist er medieskabt, fordi den er blevet dækket så tæt.
- Helene Bækmark (kommunaldirektør, red) knokler for at få ryddet op. Og jeg håber i den grad, vi kan begynde at snakke om, hvad borgerne har brug for i fremtiden, siger Anne Møllegaard Mortensen.
Hun afviser, at skylden for problemerne med det ringe arbejdsmiljø i kommunens top skal placeres hos kommunaldirektør Helene Bækmark.
- Sådan ser jeg det slet ikke. Det er os, der sætter retningen for, hvordan vores embedsmænd skal arbejde. Vores kommunaldirektør gør bare, som vi giver hende besked på, siger Anne Møllegaard Mortensen.
Derfor har kommunen brug for nye borgere
Valgkampen kommer selvfølgelig også til at handle om andre ting. Faaborg-Midtfyn er åbenlyst udfordret på en række områder.
Demografisk bliver der ligesom i resten af landet flere ældre og færre unge.
Vores ambition er, at Faaborg-Midtfyn skal være et endnu mere attraktivt sted at drive virksomhed. Vi skal lette indgangen til kommunen, både administrativt og politisk.
Det betyder grundlæggende, at der bliver færre til at forsørge flere, så kommunen skal have fundet ud af at tiltrække nye familier.
Gerne unge mennesker med børn. Og det er altså ikke lykkedes så godt indtil videre.
I perioden 2008 til 2017 er det samlede indbyggertal faldet med 1,1 procent. I modsætning til udviklingen i Faaborg-Midtfyn har vi på landsplan oplevet en stigning i befolkningstilvæksten på fem procent.
Og nu vi er ved de kommunale indtægter, som kan hentes via indkomstskatten, så er beskæftigelsesfrekvensen på 71,1 procent. Det er pænt under landsgennemsnittet.
Samme billede gør sig gældende med hensyn til beskatningsgrundlaget for de 17 til 64-årige. Det forventes i 2018 at nå godt 164.000 per indbygger. Det giver Faaborg-Midtfyn landets 17. laveste beskatningsgrundlag.
Med andre ord: Faaborg-Midtfyn har brug for nye borgere. De skal være unge. Og de skal have et arbejde.
Mål: Attraktiv for virksomheder og tilflyttere
Derfor bliver tiltrækning af både virksomheder og borgere et tema, der i forskellige afskygninger vil dukke op i løbet af valgkampen.
For Venstre ligger fokus fortrinsvis på virksomhederne. Er der erhverv - og dermed arbejdspladser - så kommer tilflytterne også, lyder kalkulen.
Før politikerne for alvor får lov at tale sig varme på velfærd, foreningsliv, tiltrækning af borgere og virksomheder, den gamle slagterigrund, børnepasning og uddannelsestilbud, tyder meget på, at de bliver nødt til at tage livtag med den helt store debat i øjeblikket: Sagen om mobning og fortielser i kommunens øverste ledelse.
- Vores ambition er, at Faaborg-Midtfyn skal være et endnu mere attraktivt sted at drive virksomhed. Vi skal lette indgangen til kommunen, både administrativt og politisk. Vi skal også optimere vores erhvervsservice i forhold til for eksempel byggetilladelser og´planansøgninger, siger Venstres borgmesterkandidat, Søren Kristensen.
Det samme gælder tilflytterne.
En del af valgkampen - i hvert fald i den nordlige del af kommunen i området omkring Aarslev, Sdr. Nærå og formentligt også i området omkring Ringe - vil i høj grad handle om, hvordan det kan lykkes at tiltrække flere borgere.
Kommunen har for nylig købt et areal ved Aarslev, som skal byggemodnes til boliger.
På grund af den geografiske beliggenhed og den velfungerende infrastruktur i form af motorvej og tog, er det her, potentialet for at øge tilflytningen fortrinsvis ligger.
I Faaborg er der også planer om boligbyggerier. Men her kommer debatten fortrinsvis til at handle om den gamle slagterigrund, som af flere bliver kaldt et signaturprojekt.
Det var et hårdt slag for Faaborg-Midtfyn, da Danish Crown lukkede, så hvad der skal ske med området, er der mange, der har stærke holdninger til. Det er politikerne, TV 2/Fyn har talt med, enstemmigt enige om.
Kommunen har allerede visioner for området, men den endelige plan er endnu ikke vedtaget, og det skaber rum for debat.
Velfærd: Fokus på børn
Men der skal mere end attraktive byggegrunde til for at tiltrække nye borgere. Velfærden skal være i orden. Og her er det selvsagt særligt tilbuddene til børnefamilier, der vil være fokus på.
Noget voldsomt og altomfavnende tema bliver skole og pasningstilbud ikke valgkampen.
Kommunen har ikke som i for eksempel Assens Kommune nylige skole- eller børnehavelukninger i bagagen, som kan bringe sindene i kog.
Op til forrige valg var debatten hed, da kommunen lukkede en række små skoler. Og i perioden, vi er på vej ud af, har kommunen lukket en række børnehaver på grund af faldende børnetal.
Debatten er altså taget, og der er lukket de institutioner, der skal lukkes.
- Vi har en tro på, at børnetallet er stabiliseret og på sigt stiger en smule. Så jeg tror ikke, pasning og skole bliver en stor debat, siger Søren Kristensen (V).
Men området kan alligevel blive genstand for debat.
Sker det, så kommer debatten formentlig til at handle om, at der i Ringe-området efterhånden er mangel på pasningstilbud.
Det fik for nylig de radikales spidskandidat, skolelederen Søren Hillers, til at foreslå, at man genåbner en af de lukkede børnehaver.
- Vi står med en begyndende pasningsudfordring i både Ringe-området og ved Aarslev, hvor der også er en del tilflyttere. Jeg går til valg på, at vi skal være børnenes kommune. Vi skal have flere pædagoger i børnehaverne. Børnene er fremtiden, så de skal selvfølgelig have de bedste forudsætninger for at blive aktive mennesker i deres eget liv. Desuden kan det give os den sidegevinst at satse på børnene, at det kan tiltrække nye borgere, siger Søren Hillers (R), som bor i Horne og vel at mærke ikke er en del af kommunalbestyrelsen i dag.
Søren Hillers er ikke den eneste, der mener, at børne-tilbuddenes kvalitet bør blive et tema i valgkampen.
Vi står med en begyndende pasningsudfordring i både Ringe-området og ved Aarslev, hvor der også er en del tilflyttere. Jeg går til valg på, at vi skal være børnenes kommune. Vi skal have flere pædagoger i børnehaverne.
I kommunens netop vedtagede budget for 2018, som i øvrigt blev vedtaget af alle 25 medlemmer af kommunalbestyrelsen og for første gang i årevis ikke bød på nogen deciderede besparelser, blev der afsat ekstra midler til daginstitutionerne. Blandt andet til at hæve normeringerne og til tidlig indsats.
Generelt er kommunens økonomi god for tiden. Og det skaber plads til at skrue en kende op for velfærden her og der.
- Det er et mål for os, at vores kommunale serviceyderlser har et acceptabelt niveau. Det er et godt signal til vores tilflyttere, at vi har nogle ordentlige tilbud, siger Søren Kristensen (V).
Dansk Folkepartis Anne Møllegaard Mortensen er enig.
- Hvis det skal lykkes os at tiltrække nye familier, så kræver det attraktive rammer. Det er vigtigt for os, at vi fører en god, ansvarlig børn- og ungepolitik, siger hun.
Ny måde at tænke velfærd
Når det kommer til velfærd synes Anne Møllegaard Mortensen på mange måder enig med Hans Stavnsager (S). Han vil gerne bruge en del af sin valgkamp på at tale om, hvordan relationen mellem borger og kommune skal være.
- Vi vil gerne skabe en mere decentral kommune, hvor der er mindre topstyring og mere frihed til den enkelte medarbejder. Det tror vi vil skabe løsninger, som passer bedre til den enkelte borgers behov. Vores tankegang er, at alle ikke nødvendigvis har brug for det samme. Der er brug for flere fleksible løsninger, når vi taler velfærd, siger Hans Stavnsager.
Nogenlunde samme melding kommer fra Anne Møllegaard Mortensen.
- Vi skal kigge mere helhedsorienteret på den enkelte borger. Vi skal afdække borgernes behov og derpå så vidt muligt skræddersy de løsninger, der passer til dem, siger hun.
Bedre uddannelsestilbud til unge
Men for de unge i kommunen er der fortsat en uløst udfordring.
For uanset hvordan man vender og drejer landkortet, så er der dele af kommunen, som i hvert fald af nogle vil karakteriseres som Udkantsdanmark. Og det giver blandt andet udslag i uddannelsesstatistikken.
Mens Faaborg-Midtfyn har et gymnasium i Ringe og et i Faaborg, så skal de unge unge, der vil på en erhvervsuddannelse, enten til Odense eller Svendborg. For nogles vedkommende koster det over en time i hver ende af skoledagen.
Det vil socialdemokraternes Hans Stavnsager gerne lave om på.
- Hvis jeg kunne få ét ønske opfyldt i forhold til udkantsproblematikken, så var det, hvis vi kunne få lov at flytte nogle af erhvervsuddannelsernes grundforløb til kommunen. Vi ser, at nogle af de unge, som ikke lige vil på gymnasiet, de helt fravælger en ungdomsuddannelse, fordi de ikke kan overskue den lange rejsetid, siger Hans Stavnsager og fortsætter:
- Vi kan se det i statistikkerne. Jo længere sydpå vi kommer i kommunen, desto færre unge starter på en ungdomsuddannelse, siger han.
En hybridkommune
Og det er ikke den eneste geografiske udfordring Faaborg-Midtfyn kæmper med. Faaborg-Midtfyn er lidt en hybridkommune.
Dele af den ligger decideret centralt på Fyn og kæmper på ingen måder med de såkaldte udkantsproblematikker, mens andre byer næsten ikke kan komme til at ligge længere væk fra alfarvej.
Vi vil gerne skabe en mere decentral kommune, hvor der er mindre topstyring og mere frihed til den enkelte medarbejder.
Konflikten mellem Nord og Syd, som karakteriserede valgkampen i 2013, og som blandt andet var med til at sikre medvind og to mandater til oprørspartiet Borgerlisten, er slet ikke så udtalt længere.
Men det er stadig en udfordring, hvordan man som politiker tilgodeser både byer og landsbyer. Og den delen sol og vind lige kommer i hvert fald til at fylde i valgkampen, hvis det står til Venstre.
- Det er et vigtigt signal for os, at når vi bruger penge til udvikling, så skal der også fokus på de mindre samfund i kommunen. Jeg synes, det har knebet med at få den fortælling med i udviklingsstrategien, siger Søren Kristensen (V).
Særligt foreningerne er politikerne på tværs af partierne enige om at bakke mere op om.
- Kultur- og foreningslivet skal opleve os som en attraktiv samarbejdspartner. De foregående år har vi skåret kraftigt i tilskuddene til foreningerne, og der oplever vi nu, at måske har vi skåret lige rigeligt ind til benet. Derfor afsatte vi også ekstra midler til foreningerne på næste års budget. Men vi skal også fremadrettet sikre et godt samarbejde med foreningerne. Vi skal passe på dem. De er et aktiv for kommunen, siger Anne Møllegaard Mortensen (DF).
Men før politikerne for alvor får lov at tale sig varme på velfærd, foreningsliv, tiltrækning af borgere og virksomheder, den gamle slagterigrund, børnepasning og uddannelsestilbud, så tyder meget altså på, at de bliver nødt til at tage livtag med den helt store debat i øjeblikket: Sagen om mobning og fortielser i kommunens øverste ledelse.