I det fynske folks tjeneste

Valg til Energi Fyn slut

Energi Fyns repræsentantskab for de næste fire år er på plads. Godt 17 % af de stemmeberettigede satte deres kryds.

I alt 14.823 andelshavere har sat kryds ud for deres favoritkandidater.

Ud af 85.436 udsendte stemmesedler i de tre områder, der var valg i, svarer det til en stemmeprocent på 17,35 %.

Ved tidligere valg blev nye repræsentanter fundet ved afholdelse af opstillingsmøder, men det gav en begrænset valgdeltagelse.

Med den nye valgprocedure har Energi Fyn oplevet en pæn interesse for valget fra andelshavernes side.

- Der er blevet taget godt imod det nye valgsystem, hvor andelshaverne kunne stemme elektronisk eller pr. brev. Vi har opnået en tilfredsstillende stemmeprocent, siger koncernchef i Energi Fyn, Bent Agerholm.

Læs her

Se hvem der er valgt

Der er nu sat navn på de 77 personer, der fra januar 2010 skal udgøre Energi Fyns repræsentantskab.

Udover dem, der blev valgt ved kampvalg, er det repræsentanter fra tre områder med fredsvalg og fra området, der udgøres af transformerforeningerne. Dette område har afviklet valg efter et særskilt regelsæt.

I de tre valgområder med kampvalg var valgdeltagelsen størst i de to områder, hvor andelshaverne har været vant til valg.

I valgområde 1 var stemmeprocenten 19,6 % og i valgområde 2 var den på 19,4 %. I det nye valgområde 7 var stemmeprocenten på 11,3 %.

Se hvem, der er valgt her: www.energifyn.dk/energifyn/valg-2009/Det-nye-repræsentantskab.aspx